|
Jeg har en professionel baggrund inden for økonomistyring, handel, ledelse og HR. Da jeg for 20 år siden ønskede at koncentrere mig om arbejdet med mennesker og deres udvikling, uddannede jeg mig til kinesiolog og har efterfølgende suppleret med en række andre uddannelser/kurser - bl.a. stresshåndtering, clairvoyance og healing (se nedenfor*).
Fra 1994 har jeg arbejdet som fuldtidsterapeut i mit firma Spiren Personlighedsudvikling. Igennem årene har jeg hjulpet personer med blokeringer ved at identificere den bagved liggende årsag og afhjælpe ubalancen. Ofte har det været personer med stressrelaterede symptomer. Jeg har også afholdt kurser for byggebranchen, for revisorer, for energisektoren og for kunstnere i Danmark og i Grønland. Jeg tilbyder kurser til erhvervslivet, hvor jeg anvender nye værdifulde metoder som et alternativ til de mere gængse stresshåndteringskurser. Jeg har et veletableret netværk af professionelle alternative behandlere, alle med en erhvervsmæssig baggrund. Jeg trækker på kompetente personer inden for f.eks. astrologi, clairvoyance, håndlæsning, massage, naturterapi, psykologi, zoneterapi m.m. *) De centrale uddannelser er: Alternativ behandler/Kinesiolog: Uddannet i det internationalt system: "Three-in-koncept". Clairvoyant rådgiver: Trænet af Gjertrud Berlon Healeruddannelse: Fra Roskilde Healerskole Aura-Soma terapeut: Fra Aura-Soma Skolen
|
|